TV i hjemmet
På denne side vil der løbende komme oplysninger omkring TV med fokus på TV-installationer i hjemmet og forskellige betegnelser, som bruges omkring TV og TV kanaler.
Installation i hjemmet
I forbindelse med overgangen til digital TV, er det meget vigtigt end nogenside før at ens hjemmeinstallation er i orden. De digitale TV signaler er meget mere følsomme ned de analog og kræver en højere grad af kvalitet og sikkerhed mod indstråling.
Se en video, der viser hvordan det skal se ud og hvordan det ikke må se ud (ja, den starter med et kort klip fra 'vild med dans')
Videoen er fremstillet af Dansk Kabel TV.
Hvis signalet stadig ikke er godt nok er der lidt flere forslag til forbedringer her https://kundeservice.yousee.dk/tv/funktioner-og-brug/mangler-du-en-eller-flere-tv_kanaler
Her er en kort beskrivelse af de forskellige betegnelser
DVI
Digital Video Interface, digital teknik til overførsel af video
HDTV
High Definition Television, højtopløseligt TV signal. Udsendes kun digitalt med lyd og billede i bredformat. Fås i 4 varianter, hvoraf de to mest almindelige er 72p (opløsning på 1280 x 720 pixels, progressivt) og 1080p (opløsning på 1920 x 1080 pixels, interlaced).
HDMI
High Definition Multimedia Interface, ny standard til digital overførsel af billede og lyd, for eksempel HDTV og surroundsound i samme tynde kabel. Har en kapacitet på hele 5 gigabit i sekundet. Kan betegnes som afløseren til scart kablet.
HDCP
High Bandwith Digital Content Protection, en teknologi til sikring af kopibeskyttet materiale. Materialet krypteres og kan kun låses op ved hjælå af autoriserede software nøgler, som tilvejebringes af orginasationen Digital Content Protection LLC. Skal forefindes i HDTV udstyr.
Interlaced scanning
Teknologi til optegning af billeder på en skærm. Hvert enkelt billede optegnes ad 2 omgange. Den første gang tegnes de lige linjer, og i anden omgang de ulige. Resultatet bliver ofte et noget flimrende billede.
LED
Light Emitting Diode, lysdiode.
MPEG2
Den i dag mest anvendte teknologi til videokompression. Et HDTV signal kodet med MPEG2 kræver en båndbredde på ca 19 megabit i sekundet.
MPEG4
Foredret kompressionsteknologi, der er oplagt til HDTV. Et HDTV signal i MPEG4 kræver en båndbredde på 6-7 megabit i sekundet. Det er politisk vedtaget, at det skal være den nye standard. Kig derfor efter fjernsyn og TV-bokse, der understøtter denne standard, hvis du skal købe nyt TV.
OLED
Organic Light Emitting Diode, organisk lysdiode. Er en variant af lysdioder, hvor det øverste lag er organisk. Organiske lysdioder kan serieproduceres illigt, noget som gør dem godt egnet til brug i skærme. Normale lysdioder kan også bruges i skærme, dette dog kun i ekstremt store skærme, for eksempel i sportsarenaer. En OLED skærm består af en meget tynd film af organisk materiale, som aktiveres til at lyse ved hjælp af en katode på den ene side og an anode på den anden side, modsat LCD skærmen som virker ved selektivt at blokere for baggrundslys. OLED skærme vil formodentlig udkonkurrere de fleste brugsområder af LCD- og plastmaskærme i fremtiden.
PAL
Phase Alternating Lines, den standard til analog TV der bruges i Europa. Den består af 625 linjer per billede, hvor 576 er synlige og resten for eksempel anvendes til tekst tv. PAL viser 25 billeder per sekund, interlaced.
Progressiv scanning
Billedet optegnes en linje ad gangen. Teknologien giver et roligere billede end interlaced scanning og anvendes til computerskærme og i HDTV standarden 720p og 1080p.
Fra bladet Computerworld's hjemmeside bliver der gjort opmærksom på følgende:
Køber man et tv mærket HD Ready er man godt på vej, men der er et smuthul i retningslinjerne. Standarden kræver en opløsning på “mindst 720 vandrette linjer i et bredformatbillede”, men der er ikke noget krav om, at antallet af vandrette og lodrette linjer svarer til det 16:9 format, som HDTV udsendes i.
Mange af de nye plasmaskærme har opløsningen 1024 x 768, hvilket normalt giver et 4:3 format, altså samme format, som almindeligt tv vises med.
Skærmarealet på disse fjernsyn har dog formatet 16:9, idet de enkelte pixels er rektangulære – de trækkes ud for at dække hele billedområdet. Alligevel kan disse skærme blive mærket med HD Ready, eftersom de overholder grundkravet om mindst 720 vandrette linjer.
Hvis du vil have den højeste detaljerigdom, skal du altså gå efter skærme med opløsningen 1.280 x 720, 1.366 x 768 eller 1.920 x 1.080, som alle giver billedformatet 16:9 med kvadratiske pixels.
DR og TV2's hjemmeside om digitalt TV